pregnant, Arnold Schwarzenegger, Junior

Gravide mænd

Når en virksomhed opsiger en gravid medarbejder, er det vigtigt, at den kan bevise at medarbejderen IKKE opsiges pga. graviditeten. Faktisk er det så vigtigt, at virksomheden ikke er uskyldig indtil andet er bevist og den skal derfor kunne dokumentere, at der er andre årsager til opsigelsen end graviditeten. (Omvendt bevisbyrde)

Hidtil har gravide medarbejdere betydet gravide kvinder. Det gør det ikke længere.  Det skal dog ikke forstås sådan, at mænd nu også kan blive gravide. Det betyder at kommende fædre skal behandles på samme måde som kommende mødre. 

En afgørelse i Ligebehandlingsnævnet før jul har nemlig tilkendt en kommende far en erstatning på 9 måneders løn, da arbejdsgiveren ikke kunne godtgøre at opsigelsen ikke  var fordi han en måned før havde meddelt at hans kone var gravid.

Du kan læse hele dommen på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside.

Billedet af den gravide Arnold Schwarzenegger er fra filmen “Junior” og er lånt her.

 

 

 

Reklamer