Termometer, Harald Nyborg

Mandag var store sygedag i USA

Super  Bowl er nok den største årligt tilbagevendende TV-begivenhed i USA. Det anslås, at omkring 112 mio. amerikanere så finalen i søndags.

Hvad mere interessant er, at en ny undersøgelse viser, at dagen efter Super Bowl finalen er en af de største sygefraværsdage i USA. Et tilfælde …. hmm not so much.

10,5 mio. planlagde at tage fri dagen efter Super Bowl. 6,5 mio. forventede at de ville ringe og melde sig syge om mandagen – med andre ord, det vi kalder pjække fra arbejde. Derudover forventede 7,5 mio. amerikanere at møde senere på arbejde.

14% indrømmer at de tidligere har misset en arbejdsdag på grund af store sportsbegivenheder. 8% er udeblevet på grund af prisoverrækkelser så som Oscar- og Grammyuddelingen.

De klassiske symptomer på Super Bowl Fever er træthed, kvalme og hovedpine.

Undersøgelsen er lavet af Wordforce Institute på anmodning af Kronos.

 

Billedet er lånt hos harald-nyborg.dk

Reklamer

Er du en af dem, der ikke sparer nok op?

ATP (du ved det der beløb der bliver trukket på din lønkonto hver måned, der ikke er helt stort nok til du gider at finde ud af hvad det egentlig er) har netop lavet en analyse, der viser hver tredje ikke betaler nok ind til pension.

Og hvad vil det så sige at betale nok? Det vil sige, at man kan klare sig uden offentlige ydelser, når man går på pension.

For at man skal være nogenlunde sikker på at have sparet nok op skal man indbetale 23.000 kr. eller mere om året til sin pensionsopsparing. Hvert år.

Der er ingen grund til at gå i panik fordi man et enkelt år ikke får sparet så meget op, men analysen viser at det i høj grad er den samme tredjedel, der på en tiårig periode ikke sparer nok op.  

Du kan læse ATPs analyse her hvis du vil vide mere.

Billedet er lånt hos BT.dk

pregnant, Arnold Schwarzenegger, Junior

Gravide mænd

Når en virksomhed opsiger en gravid medarbejder, er det vigtigt, at den kan bevise at medarbejderen IKKE opsiges pga. graviditeten. Faktisk er det så vigtigt, at virksomheden ikke er uskyldig indtil andet er bevist og den skal derfor kunne dokumentere, at der er andre årsager til opsigelsen end graviditeten. (Omvendt bevisbyrde)

Hidtil har gravide medarbejdere betydet gravide kvinder. Det gør det ikke længere.  Det skal dog ikke forstås sådan, at mænd nu også kan blive gravide. Det betyder at kommende fædre skal behandles på samme måde som kommende mødre. 

En afgørelse i Ligebehandlingsnævnet før jul har nemlig tilkendt en kommende far en erstatning på 9 måneders løn, da arbejdsgiveren ikke kunne godtgøre at opsigelsen ikke  var fordi han en måned før havde meddelt at hans kone var gravid.

Du kan læse hele dommen på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside.

Billedet af den gravide Arnold Schwarzenegger er fra filmen “Junior” og er lånt her.

 

 

 

Hvor meget må en medarbejderjulegave koste?

En firmajulegave må koste lige præcis det arbejdsgiveren bestemmer. Det er blot et spørgsmål om hvorvidt medarbejderen skal betale skat af gaven eller ej. Derfor bestræber de fleste virksomheder sig på at holde gaven inden for det skattefrie beløb.

Så længe gaven koster max. 800,- kr. skal du ikke betale skat af din gave, hvis gaven vel og mærke er en ting. Og det er værd at være opmærksom på, at værdien er det arbejdsgiveren har betalt og ikke det gaven koster på det frie marked. Så hvis dit firma har fået en god deal på en dyr gave, skal du ikke betale skat, så længe firmaet ikke har betalt mere end 800,- kr.

Koster gaven mere end 800,- kr. så skal du betale skat af det beløb, der ligger over 800,- kr. Koster gaven mere end 1.100,- kr. skal du betale skat af hele gavens værdi. Det skal du fordi, der er sat en skattefri grænse på, at en medarbejder maximalt må modtage gaver fra sin arbejdsgiver på 1.100,- kr. pr. år.

Giver din arbejdsgiver dig kontanter eller et gavekort, der kan veksles til kontanter skal du betale skat af gaven. Også selvom værdien ikke overstiger de 800,- kr. og gaven vil stadig tælle med i de 1.100,- kr. du må modtage skattefrie gaver for.

Du kan læse mere om reglerne på SKATs hjemmeside. Her kan du også læse hvordan du beskattes, hvis din arbejdsgiver hen over et år forærer dig gaver for mere end 1.100,- kr.

 

 

Hvordan skal jeg opføre mig til firmajulefrokosten?

Så er sæsonen for julefrokoster gået ind og som altid er aviserne fulde af tips til hvordan du plejer dine tømmermænd – både de fysiske og moralske.

Det er i sig selv interessant, at det overhovedet er nødvendigt at give tips om passende opførsel til julefrokoster, men mon ikke det skylde at ved julefrokosten blandes de to ellers adskilte sfærer job og privatliv sammen. Så folk kommer i tvivl om hvilket uskrevet regelsæt de skal følge.

Da jeg har arbejdet i hotel & restaurationsbranchen ved jeg der meget forskellige regelsæt for hvordan man opfører sig til julefrokoster. Jeg husker f.eks. hvordan alle renovationsarbejderne fra Århus Renovationsselskab opførte sig hyggeligt og behageligt ved den samme julefrokost som et af Århus’ førende advokatfirmaer deltog i. Den første advokat var til gengæld oppe på bordet i bar mave før desserten. Og ved en anden lejlighed var det borgmesteren for en større by på Sjælland, der diskret fik sendt regningen hjem til privaten, efter at have tisset i en potteplante i lobbyen.

Så folks regelsæt for opførsel til julefrokoster er meget forskellige og det er vel også derfor at der er brug for så mange tips?

Jeg har et tip og når du er for fuld til at huske det, er det sikkert stikordet til at hoppe i en taxa.

“Lad være med at drikke mere end du hele tiden ved, du har opført dig sådan, at du kan møde på arbejde dagen efter uden der er behov for at sige undskyld.”

Rigtig god fornøjelse.

Sådan undgår du at skrive en standardansøgning

Når man læser gode råd til jobsøgere, står der ofte, at man ikke skal sende en standardansøgning, men hvad menes der egentlig med det?

En stanardansøgning er en ansøgning, der genbruges igen og igen. Det kan godt være du har lavet verdens bedste ansøgning, men hvis ikke den virksomhed du søger hos kan, se at du rent faktisk er interesseret i at arbejde hos dem, vil din ansøgning blive opfattet som en standard ansøgning.

Det kan godt være at sandheden er du er ligeglad med hvor du arbejder, for du vil bare i gang og have et job. Det tror jeg sådan set de fleste arbejdsgivere kan forstå. Der er bare det, at de fleste arbejdsgivere helst vil ansætte en, der rent faktisk ikke bare vil have et job. De vil have en medarbejder, der vil have et job i lige netop deres virksomhed.

Så inden du overhovedet går i gang med at skrive selve ansøgningen er du nødt til at blive klogere på den virksomhed du søger job i.

  • Kig på virksomhedens hjemmeside. De fleste har en knap der hedder ”Om XX”. Her kan du ofte finde information om virksomhedens historie, hvordan det er at arbejde der, værdierne, CSR og meget mere. Sørg også for at læse om virksomhedens produkter så du ved hvad der produceres
  • Brug Linked In. Mange virksomheder har en firmaside på Linked In og her kan du ofte finde presseklip fra virksomheden og blive klogere på hvem der allerede arbejder der. Mange beskriver også arbejdsopgaver i deres private Linked In profil, så her kan du også blive klogere på det job du søger. Måske kender du lige frem nogen i virksomheden der enten kan anbefale dig til jobbet eller du kan kontakte for at høre mere om hvordan det er at arbejde der.
  • Lav en Google søgning på virksomheden og se hvad der dukker op og kik på de første par sider Google kommer frem med

Du bør som minimum bruge en times tid på at finde information og tænke over, hvor du har noget særligt at spille på i forhold til det, du har lært om virksomheden. Det er dét du skal bruge i din ansøgning. Fortæl i ansøgningen hvorfor det er lige netop dig der passer ind i virksomheden. Det er så ærgerligt ikke at få jobbet, fordi du bare har lavet en copy paste og derfor kommer til at skrive i en ansøgning til Føtex, at du gerne vil arbejde i Fakta, fordi stemningen i butikken altid giver dig lyst til at blive 5 minutter længere.

Hvor mange timer får jeg løn for når vi skifter til vintertid?

Jeg er blevet spurgt om hvor mange timer man egentlig får løn for når vi skifter fra sommertid til vintertid.

Nu ved jeg ikke hvordan det er inden for andre overenskomster end HORESTA-3F overenskomsten, men der er reglerne som følger. Hvis du er på arbejder får du løn for den ekstra time, der kommer kl. 03 om natten når uret sættes en time tilbage. Det er sådan set fair nok, for man har jo reelt set også arbejdet. Dog får man ikke overtidsbetaling for den ekstra time.

Anderledes attraktivt er det at arbejde, når vi skifter til sommertid og uret sættes en time frem kl. 02 om natten og døgnet dermed vinder en time som skal udbetales som løn. Med andre ord en ekstra løntime lige ned i lommen. Så hvis du arbejder nat, så skynd dig allerede nu at melde dig til at arbejde  lørdag d. 28. marts