7 tips til at få succes med at have praktikanter i din virksomhed

På baggrund af et spørgsmål fra en læser her på bloggen, har jeg lavet en lille serie på tre indlæg omkring praktikanter. Dette er sidste indlæg. De to forrige indlæg kan ses her og her

I HR arbejder vi med at sikre vores virksomhed har adgang til veluddannet og velkvalificeret arbejdskraft. Langt hen ad vejen løser uddannelsesinstitutionerne opgaven for os, men virksomhederne har også et medansvar i forhold til at tage elever og praktikanter.

En elev indgår i et flerårigt uddannelses- og arbejdsforløb og får udover sin uddannelse en løn over SU-niveau til gengæld. En praktikant er typisk kun tilknyttet et par måneder og får ofte SU fra sit studie og er derfor i princippet gratis for virksomheden.

Selvfølgelig er der omkostninger ved at have en gratis praktikant. For hvis man skal have glæde af praktikanten, skal hun jo have et sted at sidde, en telefon at ringe på, en computer, internet, frokost og alt det løse. Det tager tid – og dermed penge og ressourcer at lære praktikanten op og lige når hun er blevet god, så stopper hun igen.

Jeg har gennem årene haft omkring 20 praktikanter og her har jeg samlet
Mine tips til at sikre virksomheden får værdi af et praktikophold

1) Overvej hvor lang tid det er nødvendigt at praktikanten er i din virksomhed, for der er break even og angiv det som en minimumsperiode for praktikkens varighed. I min afdeling vurderede vi at 4 måneder gav “overskud” på praktikopholdet

2) Overvej hvilke opgaver, som er nemme at gå til for en praktikant, og oplær praktikanten i dem fra dag 1. Det, der er en træls rutineopgave for den faste stab, kan være en rigtig spændende opgave for en, der er ude at afprøve sin teori i virkeligheden

3) Involver praktikanten så meget som muligt, de er bevidste om, at de er der for at lære, så via deres spørgsmål og kommentarer får I ofte input til nye vinkler på de opgaver I løser

4) Hånden på hjertet hvor tit får I opdateret jer inden for teorien på jeres fagområde? Praktikanterne ved hvad der rører sig og kan sikre I stadig er ajour

5) Næsten alle de praktikanter jeg har haft, har været sultne efter opgaver og kastet sig ud i det med stor entusiasme. Praktikanten ved godt at hun kun er der i begrænset tid og vil derfor gerne have mest muligt ud af tiden, så er derfor ofte yderst produktiv

6) I flere tilfælde er en praktikant blevet spottet til et studiejob eller en fast stilling, hvilket betyder at I sparer en del (lønnet) oplæring når hun tiltræder det nye job

7) Ofte løser praktikanterne opgaver der ellers ville blive syltet. F.eks. var det en praktikant, der fandt på et system der halverede håndteringstiden på kursustilmeldinger. – Vi andre havde nemlig så travlt med at håndtere tilmeldingerne, at vi ikke havde tid til at tænke over hvordan vi gjorde det på en smartere måde

I dag sidder “mine” praktikanter i gode jobs i forskellige virksomheder i hele Danmark. De har klaret sig godt og jeg er stolt af at have bidraget til de fik deres første job i kraft af de erfaringer de har fået i deres praktiktid.

 

Foto af Patpitchaya fra freedigitalphotos.net

 

 

Advertisements

3 thoughts on “7 tips til at få succes med at have praktikanter i din virksomhed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s