Sommerferie – hvordan er det nu reglerne er?

Nu hvor sommersolen endelig ser ud til at vise sit ansigt, er jeg sikkert ikke den eneste, der drømmer om sommerferie, lange, lyse nætter og dage med tid uden pligter. Formodentlig har du allerede styr på, hvornår du skal holde ferie og måske oven i løbet også hvor. Men hvordan er det nu lige med de der ferieregler?

Ferieåret løber fra 1. maj til 30. april og man har ret til 15 dages sammenhængende hovedferie* i perioden 1. maj til 30. september. Også kaldet sommerferie.

Som arbejdsgiver skal du så tidligt som muligt, senest 3 måneder før medarbejderens ferie begynder, oplyse om hvornår ferien skal ligge. Ferie aftales mellem medarbejder og arbejdsgiver og arbejdsgiver skal under hensyn til virksomhedens drift så vidt muligt efterkomme medarbejderens ønsker.

De fleste arbejdsgivere vil forsøge at give deres medarbejdere fri når det passer bedst for den enkelte medarbejder, men det er ikke altid muligt at opfylde alles ønsker, da mange virksomheder skal køre videre mens medarbejderne holder ferie. I sidste ende er det altså virksomheden der beslutter hvor den enkeltes ferie skal ligge.

Mit indtryk er det for en del ledere kan føles som at stikke hånden ned i en hvepserede, når det skal aftales hvem der holder ferie hvornår. Mange dukker derfor hovedet og melder ud, at de forventer medarbejderne selv kan aftale ferien indbyrdes.

Det kan jo umiddelbart synes retfærdigt, men er det egentlig det? En veninde fortalte om en kollega i hendes afdeling, der blot meddeler hvornår han holder ferie og så i øvrigt ikke på nogen måde blander sig i ferieplanlægningssnakken eller går når de andre prøver at planlægge. Med det resultat at han de sidste mange år har fået sin vilje og alle andre i afdelingen har måttet planlægge efter hans ønsker. For chefen vil ikke blande sig.

I mine øjne er det en meget forfejlet taktik af chefen. Chefen må på banen og forsøge at dele sol og vind lige på den lange bane. Det kan godt være alle medarbejdere ikke får deres ønske opfyldt i år, men så er der sparet op på good will kontoen til næste år. Som leder er man nødt til at komme på banen hvis ikke medarbejderne selv kan fordele ferien mellem sig uden problemer. Det er hverken til medarbejdernes eller virksomhedens fordel at chefen ikke træder i karakter.

Er du en af de heldige, der har fri grundlovsdag? Så nyd den lille 3-dages miniferie som optakt til de 3 uger der venter forude.

 

*Der gælder andre regler for folk der arbejder med udendørs planteavl så må ferien gives som hhv. 10 og 5 sammenhængende dage i perioden 1. maj til 31. oktober.

Advertisements

One thought on “Sommerferie – hvordan er det nu reglerne er?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s