Hvad er værtskab?

”Værtskab, er det ikke bare et nyt smart ord for service?”, blev jeg spurgt, på klingende nordjysk, da jeg for mange år siden afviklede min første workshop om Det Gode Værtskab. ”Er det mig, der har sovet i timen eller hvad er det, der er det nye?”

Jeg kan godt forstå, hun spurgte, for den gode service er en forudsætning for et godt værtskab og der er sådan set heller ikke noget nyt. De fleste af os i servicebranchen trænger bare til at blive mindet om at have fokus på værtskabet en gang i mellem. Mange vil nok kalde værtskab for service, men der er for mig at se en forskel. Værtskab er mere end service. Værtskabet er niveauet over service.

Den gode service er en ekspedient, der ved hvad det er hun sælger, er hjælpsom og smilende og sørger for du får, det du ber om. Godt værtskab er at sikre, du også får det, du ikke ber om men har brug for. Som når du for eksempel spørger hotelreceptionisten om vej til den nærmeste strand, og hun ser dine forventningsfulde børn ved siden af og ikke kun viser vej til den nærmeste strand, men også fortæller dig hvor den nærmeste børnevenlige strand ligger.

Godt værtskab er at turde at byde på lidt af sig selv. Lige som når du har gæster derhjemme og viser huset frem inklusiv soveværelset. Når vi først har set soveværelset, så ved vi, at vi for alvor er velkomne.

Godt værtskab handler om noget så simpelt, som at vise andre mennesker, at de er velkomne.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s